Om Den sidste rejse Om mig selv og Den sidste rejse.... Når man mister et menneske, man har elsket og holdt af og skal betro sin kære til en bedemand, er det måske vigtigt at vide, hvem denne person er, derfor kan du her læste lidt om mig og baggrunden for min begravelsesforretning Den sidste rejse. Jeg er født i 1952, er gift og har 3 voksne børn. I 1973 mistede jeg min førstefødte, kort tid efter fødslen, den oplevelse blev senere medvirkende årsag til mit engagement i Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød (en forening som rådgiver og støtter forældre og pårørende, der har mistet et spædbarn). I mit arbejdsliv har jeg altid beskæftiget mig med mennesker: Jeg har arbejdet på plejehjem i 3 år, og 1½ år på en institution for udviklingshæmmede, og jeg var sygeplejeelev i 1½ år (en uddannelse som blev afbrudt af børnefødsler). I en periode på 8 år fungerede jeg som klinikassistent og lægesekretær i min tidligere mands lægepraksis. Fra 1984-1987 studerede jeg jura på Københavns Universitet, men min svigermors langvarige sygdom og hjemmedød ændrede mange forhold i mit liv, og jeg sprang fra studiet for at sige ja til et fuldtidsjob som daglig leder i Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød. Da jeg efter 10 år som daglig leder i Landsforeningen fratrådte stillingen i marts 1998, havde jeg allerede en tanke om, at jeg ville åbne min egen begravelsesforretning. Jeg havde i kraft af mit arbejde i foreningen og mødet med de mange tusinde forældre og pårørende erfaret hvor vigtig den sidste afsked er. Det er så vigtigt for den efterfølgende sorgproces og vores videre liv, at vi får mulighed for at få sagt “vores eget” sidste farvel og måden kan være meget forskellig fra person til person. Der findes ikke en rigtig og forkert måde at sige farvel på, det vigtige er at få information om de muligheder og rettigheder man har og så lytte til sine egne behov og at give sig god tid. Min begravelsesforretning blev en realitet i oktober 1999 og jeg valgte navnet Den sidste rejse, fordi jeg opfatter vores død og begravelsen som den sidste rejse i vores jordiske liv - den sidste rejse for afdøde og den sidste rejse vi som pårørende kan “være med til” sammen med den vi har mistet. Og som ved alle andre rejser, er det vigtigt, at man har gjort sig nogle overvejelser og at den er grundigt forberedt - for til forskel fra andre rejser, kan denne sidste rejse ikke gøres om. Jeg vil gøre mit bedste for at din afsked med et kært menneske kommer til at foregå helt i overensstemmelse med dine og afdødes ønsker. Med venlig hilsen Solvejg Ritzau